Et godt fundament er en forudsætning for dit nye husbyggeri. Du vil selvfølgelig helst tage den rigtige beslutning, og en der holder over tid. Valget af byggegrund er også et valg af miljøaftryk - både på kort og lang sigt. Det er ikke nemt altid at træffe de rigtige og holdbare valg, men her afklarer vi begreberne. 

Mange af os vil gerne bygge vores eget hjem, og så starter det hele med et godt fundament. Der findes mange varianter, men de mest almindelige er punktfundament, krybekælder og terrændæk støbt direkte på jorden.

Lighederne mellem punktfundament og krybekælder er mange, men måden huset belaster fundamentet på er forskellig. I begge tilfælde er der et bærende gulvbjælkelag, hvor undersiden er åben nedad - enten mod krybekælderen eller det mellemrum, som stolpebærerne skaber. En krybekælder belastes via grundmuren langs alle husets bærende vægge. For punktfundament er det i stedet et antal stolebærere, der tager sig af belastningerne på bestemte punkter. Stolpebærerne kan bestå af beton, der enten er støbt på stedet eller købt færdige, der så nedgraves. 

Et støbt terrændæk på jorden er en af de mest almindelige fundamenttyper til moderne huse. Dækket er normalt omkring 10 cm tykt og støbes sammen med armeringsbjælker - også armeret beton - langs kanterne og under bærende bygningsdele. Som isolering nedad lægges flamingo under betonen og herunder et kapillarbrydende støttelag af stenmateriale.

Jordskruer skrues i jorden og er en stabil, alternativ form for punktfundament. Både punktfundament og krybekælder er gode valg, hvis du har tænkt dig at bygge på ujævnt underlag, og som håndterer niveauforskellene på en god måde. Derudover hæves huset en smule, hvilket giver dig et bedre udsyn fra huset. Det er også nemt at få adgang til eksempelvis rørinstallationer fra krybekælderen. Det gør fremtidig ombygning eller renovering lettere.

Et mere miljøvenligt alternativ til terrændækket af beton er at kombinere lette metalbjælker med glaspaneler. Metalbjælkerne holder sammen på glaspanelerne, som har både bærende og isolerende egenskaber, der egner sig godt til husfundamenter. En variation over samme tema er at bruge træ i stedet for metal til grundkonstruktionen og derefter lægge et lag massivt træ oven på glaspanelerne. Der findes også fundamentlægningsteknikker, hvor det bærende træfundament er udført i massivt træ. Det ligner terrændæk, men hvor betonen er udskiftet med træ.

Hold fugt væk

Uanset hvilket fundament du vælger, er det vigtigt at forhindre, at vand kommer ind de forkerte steder. Grunden, du skal bygge dit hus på, skal være veldrænet – enten naturligt eller ved at skabe betingelser for en god dræning. Dette gøres ved at fjerne muldjord, som binder fugt, og erstatte det med stenmateriale i passende fraktioner. Du skal lede vand væk fra huset via for eksempel afløbsrør. Selvom du har en veldrænet grund at tage udgangspunkt i, vil du altid få noget fugt via vanddamp, der stiger op gennem jorden. Men hvis konstruktionen er udført korrekt, vil dette ikke være et problem.

Miljøbelastningen afhænger i høj grad af både selve konstruktionen og hvilke materialer der indgår. Med hensyn til de involverede materialer har de et miljømæssigt fodaftryk både fra fremstilling og transport. Det kan fx være nødvendigt at udgrave store mængder jord og erstatte det med flere tons knust sten. Det samme gælder tunge materialer som beton, der også har stor betydning for transporten.

Forskellige materialer - forskellig miljøpåvirkning

Cement

Uanset fundamentstype vil der kræves forskellige mængder beton, stål og plastik - alt sammen med forskellig påvirkning på vores miljø. Til fremstilling af cement - som er en af betonens bestanddele - frigives store mængder CO2. I dag tegner cement sig for 3-4 % af den globale CO2-emission. I beton er der armeringsjern, som også er belastet med store energibehov under produktionen. At reducere mængden af beton er en miljømæssig gevinst ud fra mange aspekter.

Plastic

I dag bruges en del plastic i mange huskonstruktioner som fugtsikring af konstruktionerne. Plast er et uorganisk materiale, der ikke påvirkes af vand, og som i form af flamingo også kan have meget gode isolerende egenskaber. Du kan altså vælge byggematerialer lavet af genbrugsplast – eller endnu bedre plastik, der ikke er lavet af olie – miljøgevinsten vil være stor.

Træ

Byggematerialer af træ er ofte et rigtig godt miljøvalg. Ikke mindst da træet binder CO2, så længe det indgår som bygningsdele i huset. Træ er desuden nemt at arbejde med, og indeholder ingen farlige kemikalier. Så risikerer du ikke at frigive skadelige stoffer, og træ er også nemt at genbruge eller genbruge.

For at skabe de bedste forudsætninger for et lavt energibehov, spiller valget af fundament en vis rolle. For at så lidt varme som muligt kan lække ud, er der brug for et velisoleret fundament uden kuldebroer. Tætheden har også med radonsikring at gøre. I nogle områder er der jordradon, som skal håndteres. Er fundamentet tæt, kan du klare dig med en lille ventilator til at fjerne den radonforurenede luft uden at få den ind i huset.

En krybekælder, der er ventileret med luft ude fra, kan have behov for en affugter. Den trækker en del energi. Så er et bedre valg at bygge et varmt fundament, hvor krybekælderen er forbundet med husets udsugningsenhed. Så holder du klimaet stort set tørt og undgår fugtproblemer.

Valen av byggmaterial för din grund påverkar men också transporterna och utsläppen som blir i tillverkningen av de olika komponenterna. Det ska ställas mot grundens tekniska livslängd – vad blir livslängden för din grund med de material du väljer? Ju längre hållbarhet desto mindre miljöpåverkan då samma byggnadsdel inte behöver göras om eller ersättas.

Der er forskellige huskonstruktioner, der stiller forskellige krav til fundamentet. Der er også forskellige bygningsreglementer på forskellige områder, der kan påvirke valget af fundament. Men uanset hvilken type fundament du vælger, skal du sørge for at vælge miljøvenlige muligheder med lang holdbarhed, og du vil holde dit klimaaftryk nede så meget du kan.