Skal du igang med at fuge vinduer eller døre? Eller fjerne gammel fuge ved vindue eller en dør? Og ønsker du vejledning i hvordan dette skal gøres? Læs denne guide og bliv klogere på udskiftning af fuger i vinduer og døre, forskellen på indvendige og udvendige fuger samt hvilke typer fuger der anvendes til fugning af vinduer og døre udvendig samt tætning af vinduer indvendig.
Fugen er et meget vigtigt element i overgangen mellem væg og vinduer/døre af flere årsager. Det holder husets varme inde, holder kulden væk udefra, adskiller ude og inde, forebygger træk ved vinduer og døre samt forlænger levetiden på vinduerne og dørene. Det er derfor meget vigtigt, at man sørger for at fugning af vinduer og fugning af døre bliver udført korrekt, den rigtige fuge bliver anvendt, samt være opmærksom på en eventuel udskiftning af fuger i vinduer eller døre. Det primære formål med fugen omkring vinduer og døre, er at sikre tætning af vinduer indvendig og udvendig, altså sørge for at der er tæthed mellem døren/vinduet og karmen. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver for tæt, så fugten bliver fanget inde i murværket. Det er derfor nødvendigt, at anvende en diffusionsåben fuge på den udvendige side, som vil blive uddybet ydeligere i næste afsnit. Hullet i muren vil typisk være en lille smule større end vindues- eller dørrammen, cirka en centimeter mellem væg og vindue/dør, for at sikre at der er den nødvendige plads til fugen. Funktionen med fugen i dette mellemrum er at lukke hullet mellem væg og dør/vindue, samt gøre det muligt for materialerne at bevæge sig.
Når man skal igang med fugning af vinduer indvendig og fugning ud vinduer udvendig, er det vigtigt at være opmærksom på at vælge den rigtige fuge til hhv. den indvendige fuge og den udvendige fuge omkring vinduer og døre. Den udvendige fuge fungerer som denne modstandsdygtige overflade i mellemrummet, så f.eks. det ikke kan regne ind, hvorimod den indvendige sørger for at tætne mod vind.Som navnene også antyder, skal den indvendige fuge anvendes på den indvendige side af vinduet/døren, og den udvendige fuge påføres udendørs på den udvendige side. De helt store spørgsmål er så: Hvilke fuge til vinduer indvendig? Og, hvilke fuge til vinduer udvendig? Det kan være svært at finde rundt i fugning af vinduer og døre, og selv faglige eksperter kan være uenige i hvilken fuge der er bedst at anvende. Men der er dog en generel enighed om, at når man skal igang med fugning af vinduer indvendig, skal man som udgangspunkt gå efter en diffutionstæt fuge. Dette resulterer i, at der opstår tætning af vinduer indvendig og dermed sørger for at varmen indefra ikke kan komme ind bag karmen. Hvis dette sker, kan der opstå kondens, som i værste fald kan resultere i at karmen rådner. Der findes en lang række af fugemasser, herunder byggefuger, som er særlig velegnet til anvendelse af tætning af vinduer indvendig (herunder også fugning af døre). Det er også vigtigt, at den indvendige og den udvendige fuge ikke begge er diffusionstætte. Det kan nemlig gøre, at fugten kan blive fanget inde imellem de to fuger, og dermed resulterer i skimmel og råd i karmen. Dette betyder så også, at den udvendige fuge skal være diffusionsåben. Dette betyder, at fugen skal være "åben", så den uundgåelige smule fugt, som komme ind bag fugen, skal kunne komme ud igen gennem den diffusionsåbne fuge.
Bemærk: De materialer der fuges op imod, samt om huset er konstrueret med dampspærre, spiller en rolle i forhold til om fugen skal være helt tæt eller åben. Fuger man op imod f.eks. mursten eller træ, som er to diffusionsåbne elementer, kan man umiddelbart godt bruge en tæt silikonefuge på ydersiden. Fuger man derimod op imod et diffusionstæt materiale som f.eks. beton, er det vigtigt at fuge med et diffusionsåbent produkt.
Som udgangspunkt findes der tre typer fuger som er særlig anvendelig til vinduer og døre udvendigt: mørtelfuge, fugebånd og fugemasse. Ens for dem alle tre er, at de skal være diffusionsåbne.
At fuge vinduer med mørtel har i mange år været det foretrukne produkt til fugning af vinduer og døre, og anses også i dag som den mest traditionelle type for fuge. Det er dog vigtigt, at man vælger en mørtel som indeholder kalk, altså en kalkmørtel, og ikke en mørtel som indeholder cement. En kalkmørtel er nemlig diffusionsåben på grund de åbne porer i kalken, og er også mere elastisk end cement. Selvom fugning med kalkmørtel er en såkaldt “gammeldags metode”, er der en lang række gode egenskaber såsom gode vedhæftningsevner, elasticitet, dampdiffusion og fugtregulering, som stadig er vigtige og stadig foretrækkes i forhold til fugning af vinduer og døre i dag. Det er især oplagt, at vælge at mørtelfuge vinduer og døre i ældre murede huse, da det vil passe ind den eksisterende stil. At mørtelfuge vinduer og døre vil dog ofte resulterer i mindre sprækker samt give mulige problemer med hæfteevnen. Dette er også grunden til, at der er en del som mener at der findes bedre alternativer end at fuge vinduer med mørtel.
Man kan også vælge at fuge med fugebånd til vinduer og døre, hvilket helt klart er den nemmeste tilgang til fugning af døre og vinduer. Fugebånd til vinduer og døre anvendes til at fuge udvendigt, da den både er diffusionsåbents samt holder regnen ude. Selvom fugebånd til vinduer anses som den nemmeste løsning, er det dog også den dyreste løsning når det gælder fugning ved brug af fugebånd til vinduer og døre. Når man anvender fugebånd til vinduer eller døre står man overfor en relativ nem montering. Fugebåndet er forkomprimeret og har en selvklæbende side som fastklæbes på vinduet eller døren, og ikke murværket. Særligt fugebånd fra Dafaer et populært valg, grundet de unikke egenskaber, såsom effektiv tætning, nem montering, anvendelsesmuligheder samt muligheden for forskellige størrelser og farver. Fugebånd ekspandere, hvilket betyder, at fugebåndet udvider sig kort tid efter man har man monteret det omkring vinduet eller døren. Det anbefales derfor, at man ikke holder pause når man er påbegyndt fugning af en dør eller et vindue, da det hurtigt kan komplicere arbejdet.
Det kan være en god idé, at bruge fugemasse til vinduer og døre, herunder en silikonefuge, byggefuge, altså en byggesilikone som er særlig egnet til fugning af døre og vinduer. Når man vælger af fuge med fugemasse til vinduer og døre får man det bedste resultat ved at sprøjte fugemassen ind i mellemrummet med en fugepistol. Det anbefales ofte, at man kun anvender fugemasse i bunden af vinduet eller døren, da en tæt fugemasse kan forårsage rådskader. Læs mere om fugemasser i dette blogindlæg.
Bemærk:Fuger man op imod f.eks. mursten eller træ, som er to diffusionsåbne elementer, kan man umiddelbart godt bruge en diffusionstæt fuge på ydersiden. Fuger man derimod op imod et diffusionstæt materiale som f.eks. beton, er det vigtigt at fuge med et diffusionsåbent produkt. Dette betyder, at anvende fugemasse til vinduer og døre udvendigt, kun er en god idé hvis man fuger op imod to diffusionsåbne elementer.
Til start skal hulrummet mellem væggen og vinduet/døren isoleres, hvilket gøres ved at stoppe isolering, f.eks. glasuld, ind i hulrummet. Man kan med fordel vælge det såkaldte fugefilt, som er forskåret strimler af glasuld, som er størrelsesmæssigt passende til det meste isoleringsarbejde omkring vinduer eller/og døre. Det er vigtigt, at man ikke stopper fugefiltet for tæt og kompakt, da det er luften i glasulden som giver den isolerende effekt. Vil man spare en smule penge, kan man også vælge at købe glasuld i større forme, nemlig batts eller ruller. Det betyder så også, at man selv skal bruge tid og en smule kræfter på at skære isoleringen til, så de kan passe til at fuge vinduer eller døre.
Dernæst skal der indsættes et rundt fugebagstop, også kaldet fugebund eller fugestop, for at sikre den rette fuge form og mængde af fuge på den kommende fuge (den udvendige fuge). Og hvad betyder det så, at en fuge har den rette form?En fuge har den rette form, når den er tykkest i siderne for bedst mulig hæftning og slankest på midten for bedst mulig fleksibilitet. Begge dele opnås på grund af den runde form på fugebagstoppen. For at opnå den rette mængde af fuge, skal fugebagstoppen placeres korret. Som hovedregel, skal den udvendige fuge være halv så dyb som den er bred. Det betyder, at hvis fugen er 10 mm. bred, skal toppen af bagfugestoppen være placeret 5 mm. inde, målt fra yderkanten af karmen.
Ved dette trin gælder det primært om, at ilægge den helt korrekte mængde fugemasse, hvilket kan være en udfordring hvis man er uerfaren. For meget fugemasse kan ende med at fugen kommer på væggen, for lidt fugemasse kan derimod betyde at en efterfyldning er nødvendigt. Begge dele resulterer i en fugning af vinduer og/eller døre, som har mere eller mindre synlige fejl og kan komme til at se sjusket ud. Der er umiddelbart to typiske metoder til at opnå et pænt resultat: en enkelt streg eller to streger. Ved den første metode lægger man en enkelt streg i midten, hvorefter man skal trykke den på plads før den glittes (se næste trin). Ved at trykke fugemassen på plads, sikrer man, at fugemassen også hæfter sig til siderne. Den anden metode, at lægge to streger, i hver sin side af mellemrummet. På denne måde er der større sandsynlighed for, at man når helt ud til begge sider og opnår god hæftning dertil.
Bemærk: Denne vejledning vedrører fugning af vinduer udvendig (gælder også fugning af døre) op imod diffusionsåbne materialer, og derfor anvendes der fugemasse, som er en diffusionstæt fuge.
Efter selve fugen er blevet lagt ind i mellemrummet mellem mur og dør/vindue, skal fugen rettes til med glittepinde. Glittepindene skal som hovedregel stå i glittevæske i mindst én uge, gerne flere uger, før de skal bruges. Glittevæske er med til at minimere risikoen for fugeslip samt sørge for, at fugemassen klæber mindre til glittepindene. Derudover er det også vigtigt, at man vælger en glittepind i den rigtige bredde. Det vigtige her er, at hele fugen bliver dækkes af glittepinden, og glittepindene kan fås i 6 mm, 8 mm, 10 mm, 15 mm, 20 mm, 25 mm og 30 mm. Det allerbedste ville være, at glitte fugen ud med glittepinden i ét forsøg. Hvis glittepinden har har lagt tilpas længe i glittevæske, er det muligt at bruge flere forsøg til at rette fugen ud.
Først og fremmest, er det meget vigtigt at den gamle fuge bliver fjernet helt. Dette indebærer også bagstop og isolering.
Har man valgt at fuge vinduer med mørtelfuge, kan man fjerne mørtelfugen nemmest med en mejsel og en mindre hammer.
Er der tale om fugning med fugebånd til vinduer, kan man løsne båndet med en hobbykniv langs siderne.
En fugemasse fjernes også nemmest ved brug af en hobbykniv eller et skarpt stemmejern.
Vi håber, at denne guide har gjort dig klogere på fugning af vinduer og døre! God arbejdslyst!
