Gødning og naturgødning

Hjælp dine planter med at få næring og vokse sig stærke med gødning. For både hobbydyrkeren og haveejeren er det vigtigt at bruge gødning indimellem, så planterne trives. Hos Byggmax har vi flere forskellige typer gødning, både på palle og i sæk.

Hvorfor har dine planter brug for gødning?

Ligesom os mennesker har planter brug for næring for at vokse og trives. I takt med at planterne vokser, eller afgrøderne høstes, forsvinder næringsstofferne fra jorden. Derfor kan det være nødvendigt at fylde op igen. Det er netop det, gødning er til for. Gødning indeholder nemlig næringsstofferne kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K), som planter har brug for for at trives. I mindre mængder kan de også have behov for andre næringsstoffer som jern og zink. Forskellige planter har brug for forskellige mængder af næringsstofferne – nogle har for eksempel brug for mere kvælstof og mindre fosfor, og omvendt. Derfor findes der flere typer gødning, som er tilpasset forskellige planters behov.

Forskellige typer gødning

Gødning indeholder som sagt forskellige mængder næring, så den passer til forskellige typer planter. Derfor kan det være en fordel at kende nogle af de forskellige typer gødning og deres anvendelsesområder. Hos Byggmax har vi flere populære typer gødning, blandt andet forskellige former for naturgødning.

Naturgødning er organisk gødning og en fællesbetegnelse for gødning, der indeholder næring fra planter og dyr. Det er en langtidsvirkende gødning, som indeholder humusstoffer, der forbedrer jordens struktur og gavner mikrolivet. Eksempler på naturgødning er kogødning, blodmel, benmel og hønsegødning.

Kogødning er god som grundgødning i køkkenhaven, blomsterbedene og ved plantning.

Hønsegødning er en alsidig og kvælstofrig gødning. Den passer til spiselige grøntsager som kål, græskar og squash, men også til buske, træer og græsplænen.

Blodmel er et organisk gødningsmiddel, der er rigt på kvælstof. Det passer perfekt til planter, der har brug for et hurtigt skub i væksten, som for eksempel grøntsager, kålplanter og bladgrønt.

Benmel indeholder meget fosfor og calcium og bruges især ved plantning. Det fremmer en stærk rodudvikling og rig blomstring, hvilket gør det ideelt til løgplanter, bærbuske, stauder og roser. Benmel blandes i jorden ved plantning eller strøs ud om foråret.

Plænegødning indeholder ekstra meget kvælstof, som får græsset til at vokse hurtigt og holde sig frodigt. Den bruges med fordel om foråret og sommeren, gerne flere gange i små doser.

Græsnæring er ofte flydende og passer perfekt som hurtig hjælp, når græsset ser blegt eller svagt ud. Græsnæringen optages effektivt og giver et hurtigt resultat.

Universalgødning og universalgødning på flydende form passer til dig, der vil give hele haven en jævn og afbalanceret næring. Universalgødning indeholder en velafbalanceret blanding af kvælstof, fosfor og kalium, som styrker både rødder, blade og blomstring. Den passer til det meste både inde og ude – blomster, grøntsager, buske og stueplanter.

Hvornår er det bedst at gøde?

Når foråret nærmer sig, er det tid til at begynde med gødning. I starten bør du gøde jorden med en næringsrig gødning, hvor kogødning er et oplagt valg. I løbet af sæsonen skal du derefter supplere med mere gødning ud fra, hvad du dyrker, og hvad planterne har brug for. Om vinteren er flerårige planter i hvile og kan ikke optage næring. Derfor giver det ingen mening at gøde om efteråret og vinteren. Husk, at det er bedre at gøde lidt, men ofte i løbet af sæsonen, og at det sagtens kan lade sig gøre at kombinere forskellige typer gødning. Vi anbefaler, at du følger doseringsanvisningerne på emballagen – det er bedre både for planterne og for miljøet.

Køb prisvenlig gødning hos Byggmax

Ved at bruge gødning kan du få plantninger og dyrkning, som du kan få glæde af i lang tid fremover. Hos Byggmax tilbyder vi et bredt udvalg af prisvenlig gødning til hele haven. Hvis du vil have tips og råd om gødning, er du velkommen til at kontakte os. Vi vil gerne hjælpe dig godt i mål med din plantning. Vi har selvfølgelig også jord, frø og haveredskaber til dit projekt. Bestil gødning på hjemmesiden, eller kig ind i en af vores Byggmax-butikker.

Sorter efter:

Indtast dit postnummer for at få vist produkter, der kan leveres til dig:

Bemærk:

  • - Hvis du bor indenfor 50 km fra Vejle vil du se både online og butiksvarer
  • - Hvis du bor længere væk vil du kun se online varer
Vis alle varer
loader