Hvilket gulv skal du vælge, når du lægger gulvvarme?
Træ- og laminatgulv
Næsten alle type gulve kan bruges til gulvvarme, men nogle er dog mere velegnede end andre. Hvad angår trægulv og laminatgulv, er princippet, at materialet skal være så tæt og tungt som muligt, for at det skal kunne sprede varmen effektivt. Optimalt set skal der anvendes træ eller laminat, der ikke er tykkere end ca. 18 mm.
Vinylgulve og gulvtæpper
Vinylgulve kan også fint anvendes sammen med gulvvarme. Man skal dog huske, at temperaturen ikke må overstige 27 °C. Et vinylgulv varmes hurtigt op, men afkøles også hurtigt. Gulvtæpper kan også kombineres med gulvvarme, hvis man bare sikrer sig, at tæppet og det tilhørende underlag ikke blokerer for meget for varmen. Det kan være en idé at kontakte producenten af gulvtæppet for at forhøre sig om dets egenskaber.
Klinker og sten
Det bedste er klinker og sten, når det drejer sig om gulvvarme, da disse materialetyper har virkelig god varmeledningsevne. Klinker og sten varmes hurtigt op og er gode til at holde på varmen, hvilket gør, at gulvvarmen bliver endnu mere effektiv. Gulvvarme, der ligger under klinker eller sten, kan også varmes op til højere grader end andre materialer.