Wedi plader - monteringsguide af vådrumsplader
Det er næsten lige meget hvilket underlag, du har, så kan wedi pladen bruges. Eftersom wedi pladen er fremstillet af cement og polystyrenskum, er pladen super fleksibel og kan derfor beklædes alle steder, hvor der er behov for varmeisolerende, vandtætte eller fleksible beklædninger.
Wedi pladerne kan sagtens udskæres, så du får dem i de størrelser og former, du ønsker dem.
Hvis wedi pladerne skal monteres til din væg, kan du gøre dette med en speciel hurtighærdende lim, og hvis de skal bruges som vægbeklædning, kan de monteres med specielle skruer, og på gulvet skal wedi pladerne blot klæbes fast, som var de almindelige gulvfliser.
Når wedi pladerne er sat op, og hvis de skal bruges i vådrum, er det vigtigt, at de bliver dækket af en vådrumsmembran, så du er sikker på, at badeværelset holder tæt.
Hvis du kunne tænke dig et mere visuelt billede af wedi pladernes egenskaber, så tag et kig på videoen her nedenunder, hvor Wedi selv har produceret en video, hvor de viser vådrumspladernes holdbarhed, og hvordan man sætter wedi pladerne op.