Byg træterrasse med skjult montage
Du kan også bruge Camo monteringsværktøj, som er et brugervenligt fastgørelsesværktøj, til at bygge træterrasse. De specielle skruer placeres i værktøjets kammer og skrues ind i siden på terrassebrædderne med en almindelig skruemaskine, hvilket giver en hel ubrudt, fin, barfodsvenlig overflade. Dette værktøj kan derfor kun bruges sammen med de originale specielle, rustfrie skruer fra Camo.
Vær opmærksom på, at Camo skruerne ikke bør anvendes ved hårdttræsterrassebrædder!
Derudover kan du også bygge træterrasse med Dolle i-Clips system. Systemet består af en alu-skinne, hvor den valgte træbeklædning fra Dolle klikkes på. Du sikrer derfor, at der er den rigtige afstand mellem brædderne samt en skruefri overflade, hvilket gør det nemmere at bygge terrassen. Dette system er særlig velegnet, hvis man ønsker at lave en byg-selv terrasse, ellers kan skinnerne løftes op til 27 cm fra underlaget med justerfoden. Justerfoden kan også bruges, hvis der er niveauforskelle.
Hvad koster det at bygge en træterrasse?
Det er forskelligt, hvor meget det koster at bygge en træterrasse, da det går an på den ønskede størrelse og træsort på træterrassen. Dog kan man overordnet sige, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet, hvilket betyder, at hårde træsorter generelt koster mere end de blødere træsorter, da det har en længere holdbarhed.
Det er derfor ikke muligt at give en nøjagtig pris på, hvad det koster at bygge en træterrasse, da mange forskellige faktorer påvirker den endelige pris. Alt fra priserne på materialer, størrelsen på terrassen, placeringen, og om du bygger selv, eller om du får professionelle til at bygge træterrassen. Orientér dig derfor i byggemarkedet om prisen på de forskellige materialer og sammenlign. Sammenlign den billigste pris med, hvad en professionel vil tage for at bygge træterrassen.
Når man er færdig med at bygge terrasse - hvordan vedligeholder man sin DIY terrasse?
Det anbefales, at man regelmæssigt vedligeholder sin træterrasse og især de nordiske træsorter, da de indeholder mindre olie end de eksotiske træsorter. For at give din træterrasse de bedst mulige forudsætninger for at holde sig pæn i mange år, bør man behandle træterrassen med olie minimum én gang om året. For yderlig information kan du i dette indlæg læse mere om, hvordan du bedst muligt vedligeholder en træterrasse step-by-step.
Vi håber, at denne guide kunne hjælpe dig med selv at bygge din nye træterrasse. God arbejdslyst!