Maling af hus med cementpulvermaling
Cementpulvermaling giver en stærk, holdbar pudslignede overflade, som er vandafvisende. Malingen egner til bedst til maling af facader, der er mineralske overflader såsom mursten, puds eller beton, og den kan bruges både inden- og udendørs. Det er en meget diffusionsåben maling, hvilket gør den særligt egnet til maling af huse, der har problemer med fugt, da den tillader at fugt indefra kan trænge ud. Da malingen består af fint malet cement, som leveres i pulverform, skal den røres op med vand lige inden brug og skal bruges inden for et bestemt, begrænset tidsrum. Cementpulvermalingen kan ikke bruges på tidligere malede eller kalkede overflader, hvis facaden ikke er helt ren fra tidligere behandlinger.
Obs: Hvis din facade tidligere er behandlet, anbefales det, at behandle den på samme måde for at skabe det bedst mulige resultat, som du kan glæde dig over i mange år. Hvis din facade for eksempelvis er kalket, skal den kalkes igen. Spørg altid en professionel, hvis du er i tvivl om, hvilken type maling facaden tidligere er malet med.
Maling af facade - sådan maler du din facade
For at sikre at man får et godt slutresultat, er omhyggeligt forarbejde og klargøring vigtig. Uanset hvilken type materiale facaden består af, er det vigtigt, at den er stabil, fast og uden fugtproblemer. Det betyder, at du derfor skal gennemgå facaden, inden du går i gang, og udbedre eventuelle skader, så malingen kan fæstne til overfladen og derved skabe det bedst mulige resultat. Inden maling af hus skal du gøre som følgende:
- Afrens: Selvom du vælger en diffusionsåben maling, så nedsættes murens evne til at “ånde” for hvert lag maling. Du kan derfor ikke male et utal af tal oven på tidligere malede facader. Det er derfor vigtigt, at facaden afrenses grundigt, inden maling af facade.
- Rengør: Alt snavs vaskes af i rent vand med en stiv børste og et velegnet grundrengøringsmiddel. Brug en haveslange.
- Reparer: Når facaden er ren og tør, skal eventuelle revner, huller og lignende repareres med egnet materiale, så facaden ligner resten af facaden. Tilbageliggende fuger på murstensfacader mørtles ud, så de ligger plant med murstenene, hvor overfladen derefter vandskures eller pudses.
- Dæk af: Afdæk vinduer og døre af med en UV-bestandig malertape. Fliser, trapper og lignede afdækkes med afdækningspap eller malerfilt, inden maling af hus med diffusionsåben maling.
- Grund: Når facaden er helt tør efter eventuelle reparationer, skal den grundes afhængig af overfladens tilstand. Du kan enten anvende en egnet grundmaling, som passer til den efterfølgende facademaling, eller fortynde det første lag facademaling med vand. Typisk skal sugende, ubehandlede overflader behandles med en grunder, hvorimod tidligere malede overflader grundes med fortyndet facademaling - læs bagsideetiketten for mere information.
- Mal: Når grundmalingen eller den fortyndede maling er tørret, skal facaden males to gange med en diffusionsåben maling. Følg altid anvisningerne fra leverandøren ift. respektive tørretider, før maling af facaden anden gang. Brug en pensel rundt om døre og vinduer og brug en almindelig stor rulle med forlængerskaft på de større flader.
Obs: Maling af facaden skal foregå i tørvejr, uden direkte sol og gerne med en passende temperatur over 10 grader. Det er som hovedregel derfor bedst at male sin facade i sommerhalvåret fra maj til september.
Vi håber, denne guide har gjort dig klogere på, maling af hus og hvilken type facademaling der er den bedste murmaling til netop dit projekt, så facaden står flot i mange år – god arbejdslyst og malefornøjelse!