En radonspærre er en lufttæt dug, der spærrer for radongasserne, så i stedet for at trænge op igennem huset, bliver de ledt udenom. Ved nybyggeri lægges radonspærren under gulvet og foldes så ud over hussoklen, så den ligger under husmurene. Rørgennemføringer og andre samlinger tætnes med manchetter og særlig tape, så radonspærren forbliver fuldstændig lufttæt. En radonspærre kan fås i forskellige typer, som bitumenmembraner, polyethylenmembraner, foliesystemer og smøremembraner, der smøres på med ruller, inden man lægger gulvspartel, fliser og lignende. En 10 cm tyk, armeret betonplade kan i teorien også fungere, hvis den lever op til en del kvalitetskrav. Problemet med betonplader er bare, at de kan revne over tid, og selv en lille revne vil gøre hele betoninstallationen ubrugelig som radonspærre.

Kvaliteten af radonsikringen afhænger også meget af, hvor godt radonmembranen er monteret, så hvis man ikke har god erfaring eller håndværkersnilde, kan membranen resultere i en meget ringe effekt.

Radonspærre monteringer ser man oftest, når der bliver målt 200 Bq/m³ i indeluften. Der er andre mulige tiltag, men en af de mest gængse må siges at være at montere en radonspærre. En radonspærre montering kan være et omfattende byggeprojekt, især hvis du skal have den allerede eksisterende gulvbelægning revet op. Står du derimod og alligevel skal i gang med at renovere gulvet eller lægge isolering, så vil det være en rigtig god idé at undersøge, om du har brug for at montere en radonspærre.

De fleste radonspærrer er fremstillet af plastmateriale, der har til formål at skabe et lufttæt lag enten under eller over betonpladen i terrændækket. Radonmembranen vil øjeblikkeligt reducere radongaserne med 10-50%, alt afhængig af kvaliteten af monteringen af radonspærren.

I teorien bør et armeret, 10 cm tykt betongulv være i stand til at holde radongasserne ude af boligen. Desværre skal der ikke mere end en revne på 0,2 mm til, for at radongassen kan trænge op igennem gulvet og ind i bygningen, og mange betongulve har beklageligvist revner. I mange ældre bygninger består gulvet af 7 cm beton uden armering, og det er ikke altid godt imod forebyggelse af sprækker i betonen.

Når der bliver støbt nyt betongulv, er det en god mulighed til at få lagt en radonspærre under betonen. Radonspærren ligger oven på isoleringen, og inden man støber beton, bør man lægge en glidefolie oven på radonspærren. Radonspærren bør også udføres på toppen af fundamentet, så den sikrer de lufttætte forbindelser imellem gulvet og det støbte fundament. Det er de færreste radonspærrer, der tåler at blive monteret ved en temperatur under 5 °C, men tjek altid, hvad det pågældende produkt selv foreskriver. Først skal konstruktionerne fastgøres, så hverken tape, radonspærre, bånd eller samlinger lider unødig belastning. Når radonspærren er lagt, skal du være sikker på, at den sidder fast, så du undgår eventuelle skader. For at sikre et godt resultat bør radonspærren overlappe med mindst 15 cm. Vær igen opmærksom på, at radonspærren ikke krøller eller rynker. Når radonspærren er fastmonteret, taper du montagesamlingerne sammen med en speciel UV-tape. Her er det vigtigt, at overfladerne er tørre og fri for skidt og snavs. Når monteringen af din radonspærre er færdig, bør den være glat og plan.

Det er ofte ulovligt, at anvende kælderen til beboelse, eftersom indeklimaet tit er betydeligt ringere i kælderen på grund af for eksempel dårlig ventilation, fugt eller radon, som siver op fra jorden. Det er derfor hernede i kælderen, man vil finde de største koncentrationer af radon.

Som tidligere nævnt, er det ved radonniveauer på over 100 Bq/m³, at man skal gøre tiltag for at sikre sit hjem imod radon. Hvis din kælderetage har et radonniveau over 100 Bq/m³, men resten af de øvre etager er under, så behøver du som udgangspunkt ikke at foretage dig noget, hvis du ikke befinder dig i kælderen i længere perioder af gangen.

En radonspærre montering kan reducere radonniveauet med 10-50%, så det er muligt, at en radonspærre slet ikke vil være tilstrækkelig, hvis du har rigtigt høje koncentrationer af radon. En radonspærre beskytter ved at forsegle mulige revner i betonen. Disse revner kan også repareres ved at opkradse og fuge dem, men dette vil dog kun være et overfladisk fix, så hvis du vil have et mere grundigt og måske langvarigt resultat, bør du overveje en radonspærre i form af en radonmembran. Her bliver revnen tætnet ved, at man klistrer en radonspærre hen over, så radongasserne ikke kan slippe igennem. Mange vælger også at male over de tætnede revner med en epoxymaling, der lukker for de mindre revner, som det blotte øje ikke altid får øje på. Vær opmærksom på, at en radonmembran kun er designet til at holde radon ude. Den kan derfor ikke fungere som en damp- eller fugtspærre. Du bør derfor først sikre dig at fugt og regnvand kan ledes væk, før du installerer din radonspærre.

Kælderetager med for høje radonniveauer lider også ofte af dårlig ventilation, hvilket også er en problemstilling, man kan se på, når man er i gang med radonsikring af kælderen. Vær dog opmærksom på, at du ikke skaber et undertryk ved kun at lukke luft ud af kælderen og ikke ind. En populær løsning til dette er ved brug af passive ventiler i væggene eller et radonsug. En bedre ventilation i kælderen kan også føre til andre fordele som nedsat risiko for skimmelsvamp og fugtproblemer. 

Et radonsug er rigtig smart, fordi det er designet til at fjerne radongasserne, før det stiger op i boligen. Dette gøres ved at installere en brønd i terrændækket, der bliver ledt udenfor ved hjælp af et rør. Brønden bør placeres så centralt i boligen som muligt, og det fungerer bedst ved hulrum under huset.

Ventilation og udluftning kan foregå både mekanisk eller naturligt. Ved blot at åbne vinduet og lufte ud, kan du fortynde den radonholdige luft, og så sænker du selvfølgelig også niveauet af andre skadelige partikler og fugtniveauet. Ulempen ved denne form for udluftning er selvfølgelig, at det er en midlertidig løsning, eftersom radonniveauet igen vil stige til dets originale niveau, når du lukker vinduet igen.

For en mere permanent løsning bør du se efter et passivt ventilationssystem som friskluftventiler i ydervæggene eller vinduerne. Ved et mekanisk ventilationssystem skal du dog sikre dig, at ventilationen ikke sænker lufttrykket. Sker dette, risikerer du, at radongasserne vil blive suget op, så problemet kun bliver værre. Det vil ske ved mekaniske ventilationer, der kun suger luften ud, men ikke blæser rent luft ind. Det kunne være en emhætte eller en ventilator i badeværelset.

Forhåbentligt har dette blogindlæg klædt dig på med en masse ny viden om radonspærrer, og hvordan man udfører en radonsikring af gulve i kælderen og ved nyt fundament. Høje radonniveauer i hjemmet kan have katastrofale konsekvenser, så det er vigtigt at komme det i forkøbet. Der er flere muligheder til at sænke koncentrationen af radongasserne som ved øget ventilation, eller som vi anbefaler, ved at montere en radonspærre. selv anbefaler vi radonspærrer fra Isola og Tacodan, men du kan også bruge den flydende fra LIP – god arbejdslyst!