Med konstant stigende energipriser er det en god idé at gennemgå, hvad du kan gøre for at reducere dit energiforbrug. Den største forbruger af energi om vinteren i et hus er opvarmningen – om sommeren er det AC. Ved at forbedre isoleringen af dit hus kan du sænke behovet for både varme og køling, hvilket sparer en masse energi.

I et gennemsnitligt dansk hus bruges omkring 60 % af al tilført energi til opvarmning. Ved at sikre, at huset er godt isoleret, bliver det nemt at holde en jævn temperatur indendørs uanset udetemperaturen, hvilket giver bedre komfort i huset. Det lavere energiforbrug sparer dig for mange pæne skillinger og dit klimaaftryk reduceres betragteligt. Derudover vil husets værdi højst sandsynligt også stige med en forbedret isoleringsstandard og lave energiomkostninger.

Normalt siver omkring 15 % af varmen ud gennem taget og samme mængde gennem gulvene, mens væggene står for omkring 20 %. Vinduer med gennemsnitlig isoleringsstandard står for 35 % af den samlede varmelækage, og de resterende 15 % går ud via ventilationen. Dette kan dog være forskelligt mellem forskellige huse, da varmen tager den nemmeste vej ud af huset, så det er vigtigt at se på helheden for netop dit hus. Start derfor med at identificere, hvad isoleringsstandarden er for de forskellige bygningsdele i dit hus og start med de dele, der har den dårligste isolering, for så vil det gøre mest gavn.

Naturen stræber efter at udligne forskelle mellem temperaturen på to overflader, ved at lade varmen bevæge sig fra den varme side til den kolde side. Dette sker enten gennem varmeledning gennem materialet, varmestråling eller via konvektion. Isoleringen i vores huse modvirker alle disse tre måder ved, at isoleringsmaterialet forhindrer strålingen mellem overfladerne og også omslutter luft, som forhindres i at bevæge sig. Både den indekapslede luft og selve isoleringsmaterialet er dårlige varmebærere, hvilket effektivt forhindrer varmen i at blive overført.

Hvordan fungerer U-værdi og lambdaværdi?

En vægs isoleringsværdi er angivet som U-værdien, der fortæller hvor godt en bygningsdel isolerer. Værdien, kaldet transmissionskoefficienten, måles i watt pr. kvadratmeter og grader celsius. Dette angiver, hvor meget varmeydelse der siver ud pr. kvadratmeter og betyder, at jo lavere værdi, jo bedre isolering. Afhængig af en vægs isoleringsevne, har en tillægsisolering en forskellig effekt, da effekten af isoleringen aftager med øget tykkelse af isoleringen.

Isoleringsmaterialer fås med forskellige λ-værdier (lambda) og beskriver et materiales varmeledningsevne. Dette måles i watt pr. meter og grader celsius, og beskriver ganske enkelt, hvor godt et materiale isolerer. Jo lavere værdi, jo mindre mængde varmeafgivelse siver igennem og dermed bedre isolering. Til sammenligning kan det nævnes, at λ-35 er omkring 5 % mere energieffektiv sammenlignet med λ-37.

Alt efter hvad der skal isoleres, bruges forskellige typer isoleringsmaterialer. De mest almindelige i huse er glasuld, stenuld, papiruld eller flamingo/polystyren. Under et betondæk eller i letvægtsmurstensvægge anvendes flamingo, som også har en god bæreevne og tåler store tryk. Derimod bruges der ofte en eller anden form for glasuld i vægge og lofter, da dette både er fleksibelt og nemt at arbejde med. Et vigtigt aspekt er også, at hverken glas eller stenuld brænder, hvilket flamingo kan gøre. Tidligere brugte man også spåner som isolering, men det isolerer kun halvt så godt som mineraluld.

Efterisolering af loftet er ofte det første skridt mod at højne isoleringsstandarden i et hus, ikke mindst fordi det som regel både er det nemmeste og billigste. De fleste huse har et ret let tilgængeligt loftrum og så er det egentlig bare med at lægge mere isolering oven på det eksisterende. Med efterisolering øges tykkelsen af isoleringen og gør, at det måske ikke længere er muligt at gå på spærene. Så er det tilrådeligt først at bygge en gangbro i en højde, der er over den nye isolering. Det gør også selve isoleringsarbejdet nemmere, når det er nemt at bevæge sig rundt i hele loftsrummet.

Når det kommer til væggene, kan disse efterisoleres enten indefra eller udefra, og hvad der er relevant afhænger af netop dit hus. Efterisoleringen påvirker overfladen på den side, der skal isoleres, så det er godt at gøre dette i forbindelse med, at du alligevel skal renovere facaden eller indervæggen. Indvendig isolering betyder, at de indvendige rum reduceres, og at alle installationer, såsom radiatorer og elinstallation, bliver berørt. Samtidig er det relativt nemt at gøre selv og det påvirker heller ikke husets ydre. Udvendig efterisolering er derimod op til 30 % mere effektiv, men involverer et større arbejde. I nogle tilfælde skal du have byggetilladelse til facadeændringer og vinduer skal muligvis flyttes ud.

At isolere gulvene kan være relativt nemt, hvis du har et hus med krybekælder på stolpebærere. Så fylder du blot mere isolering ind under den eksisterende og spænder den fast. Med støbt terrændæk på jorden bliver det straks væsentligt sværere, da undersiden ikke er let tilgængelig på samme måde. Er der slet ingen isolering, kan du stadig bryde betongulvet op og grave ud til isolering. Har du også brug for dræning, kan du vælge isolerende drænskiver, som både isolerer og er kapillærbrydende. Hæld derefter på med EPS-beton, der indeholder flamingo og giver væsentlig bedre isolering end almindelig beton.

Udover selve isoleringen er det vigtigt at undgå at lave kuldebroer, og har du nogle, bør du forsøge at isolere dem så meget som muligt. En kuldebro er bygningsdele, der isolerer væsentligt dårligere end omkringliggende dele af bygningen. Disse findes typisk i hjørner eller ved siden af døre og vinduer, men kan også findes andre steder. Du kan nemt finde disse kuldebroer ved at bruge et infrarødt termometer, og måle på mistænkelige steder, både inde og ude, i den kolde årstid. Alternativt kan du bestille en professionel til at termografere.

Da det meste varme normalt slipper ud gennem dine vinduer, kan det være en idé at se, hvad der kan gøres for at sænke U-værdien. Det enkleste er selvfølgelig at bestille nye vinduer med god isoleringsværdi og udskifte dem, men i nogle tilfælde er det ikke muligt. Måske har du gamle kittede vinduer, som ikke uden videre kan udskiftes uden at gøre vold på husets karakter eller æstetiske udtryk. Så er der også metoder, hvor glasset i de eksisterende rammer udskiftes eller suppleres med energiglas. På samme måde kan du yderligere isolere hoveddøren indvendigt, hvis du ikke ønsker at udskifte den.

Når du isolerer et hus yderligere, reducerer du varmelækage til rum som lofter og krybekældre. Det betyder så, at disse rum bliver koldere og der er risiko for fugt, især hvis temperaturen kommer under dugpunktet. For at afhjælpe dette skal ventilationen til disse rum muligvis reguleres. Så kan den varme, der stadig siver ud, være med til at holde temperaturen over dugpunktet. I nogle tilfælde er dette ikke nok og kræver, at der for eksempel installeres en affugter for at undgå skimmelsvamp.

Start med at opgøre isoleringsstandarden for dit hus og se efter kuldebroer med et IR-termometer. Loftet skal have mellem 40 – 50 cm tyk isolering, mens ydervæggene skal have 20 – 30 cm tyk isolering. Skal væggenes isolering øges, så tænk over, om det er tid til en ny facade eller måske skal der friskes op indvendigt. Tjek også hvilken type vindue du har og deres tilstand. Måske er det tid til nye vinduer, og det er her du skal starte. Valget af, hvor man skal starte, hænger helt sammen med standen og standarden på netop dit hus.