Geotekstil er beregnet til brug ved flisebelægning af belægningssten og ved dræningsarbejde. Består 100% af materialet polypropylen som har en meget høj modstandsdygtighed. Dugen er desuden nålefiltet, hvilket gør, at vandmasser nemt kan passere igennem, mens små partikler holdes tilbage.

Bæredygtighedsklasse N1

Betegnelsen N1 angiver, at geotekstilet er beregnet til "normal fundamentdræning" og de skærvestørrelser (makadamstørrelser), der så anvendes.

Der findes fem forskellige bæredygtighedsklasser for jorddug:
N1: Velegnet til dræning og filtrering af materialer. God til fx kælderrenovering eller under havefliser.
N2: Velegnet til brug ifm. materialer med en stenstørrelse på max 100 mm. God til f.eks. vejbygning og fundamenter og har en effektiv virkning mod ukrudt.
N3: Velegnet til brug ifm. materialer med en stenstørrelse på max 100-200 mm og har en god virkning mod ukrudt. God til fx vejbygning.
N4: Velegnet til brug ifm. materialer med en stenstørrelse, der overstiger 200 mm, og har en god virkning mod ukrudt. God til fx vejbygning.
N5: Velegnet til mere krævende projekter.

Fordele ved fiberdugen

- Forhindrer sammenblanding af jordlag.
- Reducerer hjulspor og ustabil flisebelægning af indkørsel og gårdsplads.
- Reducerer antallet af myrer.
- Minimerer tilstopning af afløb og filtrerer selv de mindste partikler fra.
- Sikrer vandgennemtrængning.
- Fungerer godt i miljøer med høje pH-værdier.
- God resistens over for syrer, baser og mikrobiologiske angreb.
- Danner ikke biprodukter, hvilket gør dugen uskadelig for miljøet.
- Tekstilets egenskaber ændres ikke i forskellige klimaer (frost, fugt og temperaturændringer)

Anvendelsesområder

Geotekstil klasse N1 anvendes ved drænarbejde af fx husfundamenter, hvor det adskiller det drænende lag af knust sten fra de omkringliggende jordlag. På den måde forhindres sand og jord i at trænge ind i det drænende lag og dermed forringe den drænende effekt. Afvanding af denne type går i korthed ud på følgende:
- Grav en grøft rundt om huset.
- Tilpas skaktbunden, så den hælder, så vandet kan strømme til en afløbsbrønd.
- Anbring drænrør, der fører fra rensebrønde på det højeste punkt af skaktbunden til afløbsbrønden på det laveste punkt.
- Forbind systemet til det kommunale regnvandsafledningssystem.

Afvanding af bygningsfundament (grundvand)

Til at begynde med monteres nedløbsrørene ned for at lette gravearbejdet. Hvis der er bevoksning omkring huset skal denne fjernes. Ved hjælp af en gravemaskine graves der så en grøft bred nok til at stå og arbejde i. Hvis jorden medfører risiko for jordskred, skal der graves bredere og med en fladere hældning.

Grøften skal graves dyb nok til at skaktbunden ender under bygningens laveste punkt, det vil sige cirka 15 centimeter under husfundamentet. Herefter skal grøften tilpasses, så der fra dette punkt opstår en hældning ned til en afløbsbrønd på et passende sted ved siden af huset, hvor vandet samles. Hældningen skal være en centimeter pr. to meter. Under denne proces skal grøften udjævnes og renses for sten.

På det laveste punkt i grøften monteres så afløbsbrønden; for at undgå, at den bliver tilstoppet af sand og affald, skal der være et rum på mindst 70 liter under brøndens udløb, altså den tilslutning,

der kommer i niveau med skaktbunden, og som afløbsrøret tilsluttes. Rummet kaldes et "sandfang" og fungerer som et opsamlingssted for sand og snavs, der kommer ind i systemet.
Næste trin er at placere drænrørene, der skal lede vandet til afløbsbrønden. For at disse skal fungere godt, skal rørene udlægges på en måtte af geotekstil og derefter dækkes af et drænende lag af knuste sten, der hjælper med at lede vandet. Dette system virker kun hvis stenene er fri for jord eller andre masser af mindre kornstørrelse.

Geotekstil-dugene placeres på skaftbunden. Inden drænrørene lægges ud, fastgøres dugene med søm til skaktvæggen og holdes desuden på plads med sten på bundsålen mod husmuren. Dugene skal overlappe hinanden med mindst 30 centimeter.

Nu er det tid til at tilslutte rørsystemet til afvanding. Dette begynder på det højeste punkt af skaktbunden hvor der er monteret to rensebrønde for at muliggøre fremtidig skylning af drænrørene. En rensebrønd kan købes færdiglavet eller kan samles med en blød 90 graders rørbøjning, der er fastgjort til et længere lige rør. Rørbøjningen forbindes med drænrøret på skaktbunden, mens det længere rørstykke går op til jordniveau. Rensebrøndene forbindes herefter med drænrørene som føres på hver side af huset og ender i afløbsbrønden. Inden de knuste sten lægges på, skal du kontrollere en sidste gang for at være helt sikker på, at hældningen er korrekt. Hvis hældningen er korrekt, hældes de knuste sten på, indtil rørene er dækket, hvorefter geotekstil-dugen foldes over rørene.

Til sidst skal anlægget tilsluttes kommunens regnvandsledning. Det punkt, hvor anlægget tilsluttes kommunens system, kaldes tilslutningspunktet. Højdeforskellen mellem udløbet fra afløbsbrønden og tilslutningspunktet må aldrig være mindre end det såkaldte opstemningsniveau. Opstemningsniveauet er det niveau, som kommunen forventer aldrig vil blive overskredet af vand selv ved meget kraftig regn, og som er angives specifikt for hver enkelt ejendom.

Røret mellem afløbsbrønden og tilslutningspunktet skal have et vist fald, så vandet kan løbe jævnt. Kommunen angiver et højdeniveau fra tilslutningspunktet, som anlægget skal tilpasses. Skulle højden af afløbsbrønden umuliggøre et tilstrækkeligt fald mod tilslutningspunktet, vil en anden løsning, såsom at gå via regnvandsbrønden, være nødvendig.

Hvis det pågældende niveau er korrekt, kan du grave en grøft fra brønden til tilslutningspunktet. Herefter lægges geotekstil ud og der lægges noget jord på for at give en solid skaktbund, som jordafløbsrørene fra brønden til tilslutningspunktet kan ligge imod. Afløbsrøret tilsluttes det kommunale system og dermed er afledningen af grundvand færdig.