BYG DIN EGEN SKILLEVÆG

Åbne rum er rart, men nogle gange er det ønskeligt eller ligefrem nødvendigt med et ekstra værelse i boligen. Måske er familien blevet udvidet, du har brug for et hjemmekontor, eller én i familien er begyndt på violinundervisning - men har stadig meget at lære. Uanset årsagen er din løsning at bygge en ny skillevæg, der deler et større rum i to.

Inden du går i gang

En ikke-bærende skillevæg kan bygges til forskellige typer krav, lige fra en enklere væg uden særlige krav, til vægge med høje krav til lydisolering eller vægge beregnet til ophængning af tunge skabe. Fælles for alle er, at skelettet skal bestå af mindst 70 mm brede reglar, selvom det i nogle tilfælde kan gå med mindre mål. Skelettet kan enten bygges af træ- eller stålreglar og beklædes med enten blot et lag gips til en enklere væg, eller med to lag gips. To lag gips anvendes især hvis du ønsker bedre lydisolering, eller du kan kombinere det med en træfiberplade bag gipsen. Med træfiberplade bliver det nemmere at hænge ting på væggene, for der er altid noget at sætte skruen fast i.

Når lydisolering er vigtig

Stiller du høje krav til lydisolering, bør dine reglar være af en akustisk model, også kaldet lydlægter, eller monteres med tætningsliste mellem reglar og eksisterende vægge, lofter eller gulve. Et alternativ er også at tætne alle revner, hvor reglarskelettet forbindes med eksisterende overflader ved hjælp af akrylfuge. Derudover skal væggen fyldes med isolering, og dækkes med to lag på begge sider, enten af gips eller kombineret med træfiberplader bag gipsen. På den måde opnår du en rigtig god lydisolering, men er dette ikke nok, er der en anden mulighed. Det er at lave en dobbelt væg med et mellemrum på mindst 30 mm imellem, hvor begge skeletter er fyldt med isolering og beklædt med to lag gips. Hulrummet imellem betyder, at der i praksis er to vægge uden berøring, hvilket forhindrer, at lyden overføres mellem rummene.

Særlige krav til skillevæg mod vådrum

Hvis den nye væg skal skabe et nyt vådrum, stilles der høje krav til væggens stabilitet og vandtætning. Reglerne er nærmere beskrevet i vådrumsanvisningen (SBi 252). I forhold til valg af materiale kan du ikke bruge almindelig gips, men skal anvende silikoneimprægnerede vådrumsgipsplader. Alternativt kan du også bruge særlige spånplader eller krydsfiner, som er beklædt med vandtæt PVC. Glas, fliser eller vinyl er også muligheder. Derudover skal gipspladerne være mindst 12,5 mm tykke, samt samlingerne skal være forskudt fra hinanden i det inderste og yderste lag. Du skal bruge minimum 45 x 70 mm reglar i træ, eller 70 mm i stål, samt en centerafstand på maks. 45 cm. Brug forzinkede eller rustfrie skruer, som sættes i med maks. 20 cm afstand langs kanterne af pladen. Der skal skrues i alle stolper.

Sådan laver du skelettet

Rammen på en permanent skillevæg skal helst fastgøres direkte til undergulvet, men det er også muligt at fastgøre gennem et såkaldt flydende gulv. Eksempler på flydende gulve er parket- eller laminatgulve, der ikke er fæstnet til undergulvet. En ulempe ved at bygge oven på et flydende gulv er dog, at lyden af fodtrin lettere kan overføres mellem rummene.

Hænge tungt på væggen

Hvis du planlægger at kunne hænge tunge ting som køkkenskabe fyldt med service, eller badeværelseskommoder, anbefales det, at det skelettet forstærkes disse steder. Det betyder, at en passende længde reglar saves af, og sættes ind vandret/liggende mellem to opretstående lægter. Dermed opnås et rigtig godt grundlag til at kunne hænge tunge ting op derpå.

Tænk bæredygtigt

At vælge mellem stål- eller træreglar ud fra et miljømæssigt perspektiv kan være lidt vanskeligt. Stål er lettere, hvilket betyder mindre miljøbelastning ved transport, mens træ til gengæld ofte har kortere transporttid. Samlet set har træreglar dog et mindre økologisk fodaftryk og er en fornyelig ressource, der også binder kuldioxid, så længe reglarerne forbliver i din væg. På samme måde kan du tænke over det aktuelle plademateriale og vælge den lettere OSB-plade bag gipsen i stedet for to lag gips.

 

BYG DIN EGEN SKILLEVÆG | ByggmaxBYG DIN EGEN SKILLEVÆG | Byggmax

TIPS

En kap-/geringssav gør det lettere at bygge med reglar.

Stålreglar klippes nemt til med pladesaks, først siderne og derefter kan reglaren bøjes bagover inden sidste klip.

Forbor gerne i stålreglar før der skrues, det gør det hele lidt nemmere.

Du kan nemt dele gipsplader over, ved først at skære med en hobbykniv gennem pappet på den ene side langs en lineal. Bræk derefter gipsen med et godt tryk (f.eks. henover en bordkant) og afslut med at skære pappet af fra den anden side. Skal kanten glattes, så gør det nemt med hobbykniven, eller eventuelt en hobbyrasp (også kaldet surform).

HUSK

Træfiberplader som OSB eller krydsfiner skal altid monteres med 1 mm mellemrum som bevægelsesrum.

Fuldisolér væggen for den bedste lydkomfort og vælg den rigtige isoleringsplade alt efter om der er brugt stål- eller træskelet.

Gipsskruer skal skrues så langt ind, at de ender under overfladen, men uden at pappet går i stykker.

Gå samlinger mellem reglar og væg/gulv/loft efter med akrylfuge for at forhindre lyd i at trænge ind.

Materialer

Din købsliste for at fuldføre projektet
ACRYLFUGEMASSE 300 ML MIDUN BASIC
ACRYLFUGEMASSE 300 ML MIDUN BASIC
Til tætning og fugning indendørs
stk
9 95 kr. /stk
Stålskinne
Stålskinne
70x55mm, 3 m
stk
79 95 kr. /stk
Stållægte
Stållægte
70x2485 mm
stk
72 95 kr. /stk
OSB plade
OSB plade
11x2500x897 mm, lige kant, Klasse 3
stk
199   kr. /stk
Målebånd
stk
24 95 kr. /stk
Vinkel
stk
24 95 kr. /stk
Fugepistol
stk
39 95 kr. /stk
Målestok
Målestok
mm-mål
stk
15   kr. /stk
Vaterpas
Vaterpas
Hultafors, 180cm
stk
349   kr. /stk
Pladesaks venstre
stk
78 95 kr. /stk
Kulbørstefri skruetrækker 18 V
Kulbørstefri skruetrækker 18 V
18 V, 2 stk. Li-Ion 1,5 Ah batterier inkl. taske
stk
995   kr. /stk
Fukssvans
Fukssvans
Byggmax, 550 mm
stk
35   kr. /stk
Pladesaks højre
stk
78 95 kr. /stk
Hammer
stk
49 95 kr. /stk
Hulsøger
Hulsøger
Enkeltdåse, gipsplade med magnet til kontakter
stk
349   kr. /stk
Murersnor
Murersnor
Orange, 125m
stk
19 95 kr. /stk
Spiral træbor med skaft Kwb
Spiral træbor med skaft Kwb
Træspiralbor 10 mm
stk
19 95 kr. /stk
Totalt Inkl. moms
Fra kr.

Trin for trin

Følg vores trin-for-trin guide for at hjælpe dig med at bygge dine skillevægge.

Trin 1

Start med at rydde rummet for ting. Det er en god idé at have god plads, når du skal håndtere byggematerialer indendørs.

Trin 2

Fjern fodlister og loftslister, hvor væggen skal sættes op.

Trin 3

Mål derefter på gulvet, hvor den nye reglar skal fastgøres, og markér også på hvilken side af stregen den skal monteres. Brug gerne malertape til at markere, om der er et eksisterende gulv, der skal stå tilbage.

Trin 4

Er det et flydende gulv, kan du vælge at bygge direkte på dette eller at save gulvet op, hvor gulvreglaren skal ligge. Hvis gulvet skal lægges op mod nye reglar, tilføjes 20 mm til bredden af reglaren for at give gulvet plads til bevægelse.

Trin 5

Fastgør gulvreglaren til gulvet med passende skruer, der når ned gennem undergulvet og ikke kun fastgøres til overfladen. Vær dog opmærksom på eventuelt gulvvarme, der kan være til stede i gulvet i form af f.eks. slanger.

Trin 6

Markér på væggene ved hjælp af et langt vaterpas eller laserpas, hvor vægreglaren skal være.

Trin 7

Derefter fastgøres vægreglaren med passende skruer, afhængigt af hvilken type væg, der skrues i. Husk ikke at bruge for lange skruer, der risikerer at punktere den dampspærre, der er i ydervæggen.

Trin 8

Når vægreglarerne er fastgjort, måles og markeres loftreglarens position.

Trin 9

Fastgør derefter loftreglaren med skruer der passer til det eksisterende loft. Det er ofte muligt at finde ud af, hvor taglægterne er placeret, altså de lægter, som loftet er monteret på, og som giver et godt underlag at sætte skruen fast i. Taglægterne er normalt 28 x 70 mm, monteret med cc 30 cm (centerafstand) på tværs af spærene. Brug ikke for lange skruer, der risikerer at punktere eventuel dampspærre over loftet.

Trin 10

Med rammerne for træskelettet på plads kan samlingen mellem reglar og væg/gulv/loft tætnes med fx akrylfuge, hvis man ikke har valgt lydlægter. På den måde forhindres lyd i at komme ind mellem rummene.

Trin 11

Mellem loft- og gulvreglar skal du nu montere stående reglar. Start med at markere placeringen af stående reglar på både loft- og gulvreglar, start fra samme side både op og ned. Reglarerne skal placeres med en maksimal cc afstand på 60 cm, som er målet fra midte til midte på to reglar. Er det en skillevæg til et vådrum, gælder i stedet et cc mål på maksimalt 45 cm. Den første reglar bør dog måles fra den eksisterende væg og ikke midten af vægreglaren, ellers når gips eller træfiberpladen ikke helt ind til væggen.

Trin 12

Derefter måler du afstanden mellem loft og gulvreglar, men da huse ikke altid er helt lige, er det en god idé at måle for hver opretstående reglar. Ved træreglar er det en god idé at tilføje et par millimeter i længden, hvilket betyder, at de kiles stramt fast, når de slås på plads. For stålreglar er det i stedet nødvendigt at trække 5 - 10 mm fra i længden for at lette monteringen.

Trin 13

Stående reglar fastgøres efter de markeringer, der er lavet tidligere, men for en sikkerheds skyld kan det være godt at tjekke efter med et vaterpas. Træreglar skrues eller sømmes skråt ind. Alternativt kan du bruge vinkelbeslag. Du kan bruge en midlertidig skrue, søm eller klods som støtte under montagen. Du monterer stålreglar ved at indsætte dem i både den øverste og nederste skinne drejet 90°, og derefter dreje dem på plads. Stålreglar fastgøres herefter med pladeskruer, først i overkant og derefter i underkant.

Trin 14

Skal der laves en dør i skillevæggen, og denne er konstrueret via stålreglar, skal dørhullet laves med træreglar, for at dørkarmen kan fastgøres.

Trin 15

Hvis du skal have en eller anden form for el-installation i væggen, bør du starte på det i dette trin. Montering af kabelrør og dåser betragtes som en permanent installation og må kun udføres af en autoriseret el-installatør. Undtagelsen er installation af udstyr til lavspænding, altså spænding på max 50 V. Eksempler på dette kan være højttalerkabler eller netværksudstyr.

Trin 16

Når alle stående reglar er på plads, skal den ene side dækkes med det ønskede plademateriale. Vælger du ét lag gips, skal den første plade mod den eksisterende væg være i halv bredde, med den afskårne side mod væggen. På denne måde får du en pænere overgang i hjørnet uden alt for meget spartelmasse. Har væggen derimod to lag plademateriale, starter man med en plade i fuld bredde. Gipsplader fastgøres med mindst 30 mm gipsskruer i stål eller træskelet. Til træfiberplader, som OSB eller krydsfiner, anvendes spånpladeskruer tilpasset pladens tykkelse. Denne skrue er ikke med fuldgevind og spænder derfor pladen bedre fast.

Trin 17

Husk at lave huller til eventuelle el-dåser i væggen, hvilket er nemmest at lave med en hulsav. Du kan også med fordel bruge en ”hulsøger” eller såkaldt ”hole in one”, hvor du monterer en magnetisk skive i el-dåsen allerførst. Efter pladen er monteret oven på el-dåsen, kan du bagefter nemt finde den frem igen, ved at bruge den anden halvdel af ”hole in one”; der nemt lokaliserer el-dåsen under pladen og hjælper med at save hullet det helt eksakte sted.

Trin 18

Skru pladerne langs alle kanter med en afstand på maks. 20 cm og langs midten i en afstand på maks. 30 cm. Dette kaldes at fuldskrue pladen.

Trin 19

Hvis du skal dække væggen med to lag plademateriale, skrues nu det andet lag op med skruerne forskudt en smule. Disse plader skal også være fuldskruede, men da skruerne først skal igennem et lag, før de når skelettet under, skal du bruge mindst en 41 mm gipsskrue. Vælg den rigtige skrue ud fra hvilken type reglar den skal fastgøres i.

Trin 20

For at væggen ikke skal fungere som tromme, er anbefalingen at isolere væggen. Start med et helt stykke i bunden og arbejd opad, rum for rum. Topstykket skal muligvis skæres, hvilket du sagtens kan med en isoleringskniv. Sørg for at bære dækkende tøj, handsker og åndedrætsværn, når du arbejder med isolering.

Trin 21

Når væggen er isoleret, kan du også beklæde den anden side med plademateriale på samme måde som før.

Trin 22

Når væggen er isoleret, kan du også beklæde den anden side med plademateriale på samme måde som før.